Analyse af arbitrage på begivenhedsmarkeder kræver en fuldstændig beskrivelse af, hvad kontoen modtager i hvert relevant udfald. En sum af priser er kun meningsfuld, efter at beskrivelsen findes. Køb af flere udfald, som ser billige ud, fastslår ikke en fast samlet udbetaling, og køb af forskellige mængder af et ellers fuldstændigt sæt ændrer resultatet. En udbetalingsmatrix i almindeligt sprog kan afsløre problemerne, før nogen ordre overvejes.
Metoden er enkel: navngiv en mulig tilstand, identificér de positioner, som betaler i tilstanden, læg deres udbetalinger sammen, og træk den fulde erhvervelsesomkostning fra. Gentag for hvert almindeligt udfald og hver kontraktmæssig undtagelse, som betyder noget. Overvej så, om mængderne faktisk kan erhverves, og hvor længe midlerne forbliver bundet. Eksemplerne nedenfor er fiktive og antager angivne udbetalinger på én dollar eller nul, hvor det er specificeret; de hævder ikke, at noget aktuelt handelssted tilbyder det illustrerede forhold.
En udbetalingsmatrix for arbitrage på begivenhedsmarkeder kan skrives i prosa
Begynd med en fiktiv begivenhed, som har præcis tre gensidigt udelukkende og udtømmende almindelige udfald: A, B og C. Hver udfaldskontrakts Ja-position betaler én dollar, hvis udfaldet sker, og ellers nul. Antag, at samme kilde, frist og udfaldsdefinitioner gælder alle tre. Reglerne for undtagelsestilstande overvejes separat frem for ubemærket at blive udelukket.
Hvis kontoen ejer 100 Ja-enheder i hvert udfald, betaler A-scenariet 100 dollar fra A og nul fra B og C. B-scenariet betaler 100 dollar fra B og nul fra A og C. C-scenariet betaler 100 dollar fra C og nul fra A og B. Den samlede almindelige udbetaling er 100 dollar i alle tre tilfælde. Udsagnet er udbetalingsmatricen udtrykt i sætninger frem for et gitter.
Skriv nu de antagelser, som gør den gyldig. Præcis ét almindeligt udfald skal ske. Hver ejet enhed skal have den angivne udbetaling. Kontraktdefinitionerne skal henvise til samme begivenhed og observationskonvention. Hvis to udfald begge kan kvalificere sig, eller hvis et ikke anført udfald kan ske, følger konklusionen om konstant udbetaling ikke. Beviset ligger i reglerne, ikke i at kontrakterne står ved siden af hinanden på en skærm.
Den ældre guide om hvordan man udfører arbitrage på Polymarket giver kontekst for at undersøge udfaldsforhold. Den generelle analytiske vane er at beskrive udbetalingen uden at bruge pris som dokumentation for betydning. Først efter at strukturen er klar, bør den handlende spørge, om omkostningen ved at opnå den er gunstig.
Adskil gensidig udelukkelse fra udtømmende dækning
Gensidig udelukkelse betyder, at ingen tilladt almindelig tilstand lader to medlemmer vinde sammen. Udtømmende dækning betyder, at hver tilladt almindelig tilstand lader mindst ét medlem vinde. Egenskaberne løser forskellige problemer. En liste med navngivne kandidater til én stilling kan være gensidigt udelukkende og samtidig udelade en mulig erstatningskandidat. En liste med overlappende numeriske intervaller kan dække alle værdier og samtidig tillade mere end én vindende kontrakt på en grænse.
Ved en fiktiv udvalgsudnævnelse er kontrakter på tre navngivne personer ikke udtømmende, hvis reglerne tillader udnævnelse af en anden. Køb af alle tre Ja-positioner kan så producere nul, hvis en ikke anført person vælges. En Anden-kontrakt kan fuldstændiggøre sættet, men kun hvis dens definition dækker de resterende tilstande på en kompatibel måde. Betegnelsen alene er utilstrækkelig; læs, hvad den inkluderer og ekskluderer.
Tilsvarende kan intervaller beskrevet som under 10, fra 10 til og med 20 samt over 20 danne en fuldstændig opdeling af gyldige tal, hvis grænserne defineres konsistent. Hvis en anden kontrakt i stedet bruger mindst 20, kan værdien 20 tilhøre to udfald. En lille formuleringsforskel kan ændre den maksimale udbetaling og forholdet mellem priser. Medtag præcise grænseobservationer i gennemgangen.
Polymarkets dokumentation om markeder og begivenheder skelner begivenhedsgruppering fra individuel markedsstruktur. En analytiker bør verificere det faktiske forhold mellem de valgte kontrakter. Organisatorisk nærhed er nyttig til opdagelse, men erstatter ikke bevis for, at de foreslåede beholdninger dækker de tilsigtede tilstande i de tilsigtede forhold.
Sammenlign omkostningen med den korrekte udbetaling
Antag, at de fiktive salgstilbud for A, B og C er 0,25 dollar, 0,30 dollar og 0,41 dollar med tilstrækkelig tilgængelig mængde til at erhverve 100 enheder af hver til priserne. Købsomkostningerne er 25 dollar, 30 dollar og 41 dollar, i alt 96 dollar. Antag, at de faktiske samlede erhvervelsesgebyrer i dette undervisningseksempel er 2 dollar. Samlet omkostning er 98 dollar mod den almindelige udbetaling på 100 dollar, som matricen med ens mængder fastslår.
Den modellerede forskel er 2 dollar. Divideret med de bundne 98 dollar giver det cirka 2,04 % for denne ene færdiggjorte struktur under alle de angivne antagelser. Procenten er ikke et årligt resultat og forudsiger ikke, at handelen kan gentages. Den omfatter heller ikke nogen umodelleret omkostning til finansiering, overførsel eller undtagelsesafregning. Eksemplets formål er at identificere præcis, hvad regnestykket antager.
Brug salgstilbud, som kan handles, til køb inklusive hele den dybde, den tilsigtede størrelse kræver. Hvis ét udfald kun har 20 enheder tilgængelige til det bedste salgstilbud, kræver de øvrige 80 deres egne priser. En vist referenceværdi eller nylig handel fastslår ikke den mængde. Hvert yderligere prisniveau ændrer erhvervelsessummen, og den dyreste nødvendige del kan fjerne en lille forskel mellem omkostning og udbetaling.
Gebyrantagelsen skal også passe til den faktiske handling. Brug aktuelle markedsspecifikke vilkår, og afstem rapporterede gebyrer efter udførelse. Polymarkets gebyrdokumentation identificerer forskellige markedsgebyrparametre. De 2 dollar, der bruges her, er en opfundet sum for eksemplet, ikke et estimat af, hvad nogen navngiven platform ville opkræve for de tre hypotetiske kontrakter.
Ulige mængder ændrer matricen for arbitrage på begivenhedsmarkeder
Antag, at de tilsigtede positioner på 100 enheder ikke alle udføres. Kontoen erhverver 100 A-enheder, 80 B-enheder og 100 C-enheder til de samme eksempelpriser. Købsomkostningen er nu 25 dollar plus 24 dollar plus 41 dollar, altså 90 dollar. Antag, at de samlede faktiske gebyrer for dette separate eksempel er 2 dollar, så erhvervelsesomkostningen er 92 dollar. Den lavere omkostning betyder ikke, at strukturen blev mere attraktiv, fordi dens udbetaling også ændrede sig.
Hvis A sker, modtager kontoen 100 dollar og har et resultat på 8 dollar efter den angivne erhvervelsesomkostning. Hvis B sker, modtager den kun 80 dollar og taber 12 dollar. Hvis C sker, modtager den 100 dollar og tjener 8 dollar. Den mindste almindelige udbetaling er 80 dollar, ikke 100 dollar. En rapport, som sammenligner omkostningen på 92 dollar med en formodet udbetaling på 100 dollar i hvert udfald, ville skjule de manglende 20 B-enheder.
Kontoen indeholder 80 fuldstændige sæt plus 20 ekstra A-enheder og 20 ekstra C-enheder. Til eksemplets købspriser koster de 80 fuldstændige sæt 76,80 dollar før gebyrer. De ekstra enheder koster 5 dollar for A og 8,20 dollar for C, i alt 13,20 dollar. Tilsammen reproducerer beløbene købssummen på 90 dollar. Opdelingen hjælper med at identificere, hvilken del der har den konstante almindelige udbetaling, og hvilken del der bevarer udfaldseksponering.
Den relaterede artikel om en arbitragebot til begivenhedsmarkeder undersøger genopretning, når den tilsigtede struktur er ufuldstændig. Matricen bør genberegnes fra bekræftede udførelser, efterhånden som de ankommer. En afventende ordre på de manglende B-enheder repræsenterer mulig fremtidig færdiggørelse; den hører ikke til i den aktuelle udbetalingskolonne, før den faktisk udføres.
Undtagelsestilstande kræver deres egen gren
En matematisk opdeling af almindelige udfald kan stadig udelade en kontraktmæssig undtagelse. Den underliggende begivenhed kan aflyses, en påkrævet kilde kan undlade at offentliggøre noget, eller en afgørelsesproces kan anvende en særlig behandling. Læs vilkårene for hver del, og beskriv udbetalingen i tilstanden. Hvis kontrakterne bruger forskellige undtagelsesregler, strækker deres almindelige kompatibilitet sig måske ikke til undtagelsen.
Antag eksempelvis, at to fiktive kontrakter tilbagebetaler deres erhvervelsesbeløb ved en aflysning, mens en tredje følger en anden regel om fast udbetaling. Det samlede aflysningsresultat afhænger af bestemmelserne og de faktisk betalte priser. Det kan ikke udledes af den almindelige udbetalingsmodel på én dollar. Analytikeren skal beregne tilstanden separat eller markere kandidaten som uafklaret, indtil vilkårene er forstået.
En forsinket afgørelse adskiller sig fra en reduceret udbetaling. Den kan bevare det endelige beløb og samtidig ændre tidspunktet, hvor kontoen kan bruge det. En omstridt fortolkning kan påvirke både beløb og tidspunkt. Scenarieregistreringen bør skelne virkningerne, så en kapitalplan ikke forveksler endelig økonomisk værdi med aktuelt tilgængelige kontanter.
Den snævrere guide om arbitrage med begivenhedskontrakter fokuserer på at matche kontraktvilkår og finansiere de nødvendige dele. Matrixmetoden supplerer arbejdet ved at kræve et klart udsagn for hver relevant gren. En kandidat bør ikke beskrives som en struktur med konstant udbetaling, når dens dokumentation indeholder en ikke undersøgt tilstand, som kan ændre udbetalingen.
Henvis og tjen USDC
Henvis og tjen USDCVores affiliateprogram udbetaler i realtid.
Kapitalbinding ændrer den praktiske kapacitet ved arbitrage på begivenhedsmarkeder
Kapitalbinding er den periode, hvor midler bundet i strukturen ikke kan bruges til et andet formål under de faktiske kontomekanismer. Antag ikke, at et fuldstændigt sæt kan konverteres tilbage til midler, der kan bruges, før afregning, medmindre det specifikke produkt understøtter en verificeret mekanisme, og kontoen kan bruge den. Undervisningseksemplet her antager, at positionerne beholdes, indtil deres endelige udbetaling bliver tilgængelig.
Med et budget på 1.000 dollar ville ti af strukturerne til 98 dollar binde 980 dollar og efterlade 20 dollar ubundet under de forenklede antagelser. Hvis udbetalingen bliver tilgængelig efter to dage, er budgettet bundet i to dage. Hvis det tager tyve dage, kræver samme forventede samlede gevinst på 20 dollar fra de ti strukturer en langt længere binding. Den nominelle forskel mellem omkostning og udbetaling er uændret, men muligheden for at bruge kapitalen andetsteds er forskellig.
Gør ikke todageseksemplet til et selvsikkert gentaget årligt afkast. Det antager hverken en ny mulighed hver anden dag eller identiske omkostninger, identisk dybde og identisk afregningsadfærd. En nyttig rapport angiver det faktiske erhvervelsesbeløb, forventet udbetaling, den tid, der er gået, og uafklarede tilfælde. Kendsgerningerne er mere informative end et årligt tal bygget på en gentagelsesantagelse, dokumentationen ikke understøtter.
En kapitalplan bør medtage ubenyttede midler, som kræves til at understøtte fremtidige dele eller separate konti. Hvis arbejdsgangen holder yderligere penge klar på en anden tjeneste, er den tildeling en del af de ressourcer, strategien kræver for at fungere. At måle afkast kun mod den billigste færdiggjorte position kan undervurdere den kapitalbase, som gør processen mulig.
Følg, hvor den vindende pengestrøm ankommer
En konstant samlet udbetaling indebærer ikke en konstant placering af provenuet. Hvis forskellige udfald ejes på forskellige konti, kan den vindende pengestrøm ankomme et forskelligt sted afhængigt af begivenheden. Den samlede portefølje kan modtage det forventede beløb, mens én konto fortsat er underfinansieret til sin næste opgave. Finansieringskapacitet er både lokal og samlet.
I en fiktiv version på tværs af konti ejes A på Konto Nord, mens B og C ejes på Konto Syd. Hvis A vinder, ankommer den almindelige udbetaling til Nord. Hvis B eller C vinder, ankommer den til Syd. Funktionen bør ikke antage, at en fremtidig mulighed, som kræver midler på den anden konto, straks kan bruges. Overførselsmulighed, tidspunkt og gældende kontoregler kræver separat verificering.
Den ældre artikel om en bot til både Polymarket og Kalshi giver nyttig kontekst for at koordinere separate kontomiljøer. Sammenligningen skal identificere de faktiske tilladte handelsstedskontekster, herunder skellet mellem Polymarket International og Polymarket US, hvor det er relevant. Et fælles brand eller synligt marked fastslår ikke fælles saldi, overførbare tilladelser eller tilsvarende kontraktvilkår.
Registrér forventet og realiseret kontantplacering i afregningsgennemgangen. Det hjælper med at forklare, hvorfor en teoretisk neutral portefølje stadig kan kræve driftsreserver. Det forhindrer også strategien i at behandle en forventet udbetaling på én konto som tilgængelig finansiering til en ordre et andet sted. Udbetalingsmatricen beskriver beløbet efter tilstand; finansieringskortet beskriver, hvor og hvornår beløbet kan bruges.
Et salg før afgørelse bruger en anden matrix
Den konstante almindelige udbetaling i undervisningseksemplet antager, at de nødvendige positioner forbliver ejet gennem afgørelsen. Salg før da skaber en ny transaktion, hvis provenu afhænger af købstilbud, som kan handles. Et fuldstændigt sæt kan være én dollar værd ved endelig udbetaling under reglerne, mens dets umiddelbare salgsprovenu er lavere efter spænd og gebyrer. Kontoen bør ikke antage, at den endelige udbetaling er tilgængelig som en umiddelbar salgspris.
Antag, at positionerne på 100 enheder i A, B og C aktuelt kan sælges til købstilbud på 0,23 dollar, 0,28 dollar og 0,39 dollar. Umiddelbart salgsprovenu ville være 23 dollar plus 28 dollar plus 39 dollar, altså 90 dollar før salgsgebyrer. Sammenlignet med eksemplets erhvervelsesomkostning på 98 dollar er det et tab på 8 dollar før eventuelle salgsgebyrer. Det modsiger ikke den modellerede endelige udbetaling på 100 dollar; det afspejler en anden handling til andre priser, som kan handles.
Salgsbeslutningen bør sammenligne resterende forventede forpligtelser, aktuelt provenu, tid og kontobegrænsninger. En deltager, som kræver midler straks, kan acceptere et tab for at frigøre kapacitet. En anden kan beholde strukturen, hvis dens vilkår fortsat er gyldige, og kapitalbindingen fortsat er acceptabel. Valget kræver sin egen godkendelse frem for at være underforstået i den oprindelige indgangsanalyse.
Den ældre diskussion af en Kalshi-bot til oddsarbitrage giver et andet eksempel, hvor prisforhold og salg, som kan udføres, skal holdes adskilt. En rapport bør tydeligt angive, om en værdi repræsenterer endelig modelleret udbetaling, aktuelt likvidationsprovenu eller et prognosebaseret estimat. Betegnelserne forhindrer, at en papirgevinst forveksles med penge, som allerede er tilgængelige for kontoen.
Adskil logisk bevis fra driftsdokumentation
Udbetalingsmatricen beviser kun et forhold inden for sine antagelser. Driftsregistreringer fastslår, om kontoen faktisk erhvervede og beholdt de nødvendige positioner. Bevar begge dokumentationstyper. Den gennemgåede kontrakttilknytning bør forklare, hvorfor udbetalingerne kombineres som angivet. Udførelsesregistreringer bør fastslå mængder og priser. Kontoafstemning bør fastslå de resterende positioner og det endelige provenu.
En bot til begivenhedskontrakter kræver eksplicit tilstandshåndtering for at bevare dokumentationen. En ukendt indsendelse kan efterlade en ordre aktiv, selv hvis den lokale proces ikke modtog bekræftelse. Gentagelse af anmodningen kan give for stor udførelse i ét udfald og ændre matricen. En annullering kan også efterlade yderligere udførelser, som skal indarbejdes, før sagen betragtes som fuldstændig.
Sammenlign for hver sag tilsigtede mængder med faktiske mængder, og forklar hver forskel. Hvis en bevidst restposition forbliver, skal den tildeles en dokumenteret risikobeslutning frem for at ligge skjult inde i en afsluttet arbitrage-betegnelse. En sag kan afslutte sin udførelsesarbejdsgang og stadig bære risiko, men kontoregistreringen skal gøre den resterende risiko synlig.
Gennemgå undtagelser på tværs af sager. Hvis samme kontraktfamilie gentagne gange producerer regeltvetydighed, hvis én del gentagne gange mangler dybde, eller hvis afregningstidspunktet regelmæssigt overskrider planen, kan kandidatudvælgelsesprocessen kræve revision. En logisk attraktiv struktur er ikke automatisk nyttig i drift. Dokumentationen bør understøtte både udbetalingspåstanden og den praktiske proces, som kræves for at opnå den.
Brug matricen til at definere en beslutningsgrænse
Angiv før indgang den mindste modellerede udbetaling, maksimale samlede omkostning, understøttede undtagelsestilstande og tilladte ufuldstændige eksponering. Betingelserne definerer, hvornår kandidaten er acceptabel. Hvis faktiske kurser, gebyrer eller mængder bevæger sig uden for dem, bør systemet afvise eller søge en ny afgrænset beslutning. Det bør ikke bevare den oprindelige betegnelse og samtidig stille ændre økonomien.
Eksemplet med tre udfald gør grænsen konkret. Ens beholdninger på 100 enheder koster 98 dollar under antagelserne og har en almindelig udbetaling på 100 dollar. Ulige beholdninger på 100, 80 og 100 koster 92 dollar, men har en mindste almindelig udbetaling på 80 dollar. Den billigere ufuldstændige struktur er ikke en bedre version af samme handel. Den er en anden fordeling af resultater og skal bedømmes som sådan.
Sammenlign efter afregning hver realiseret pengestrøm med det scenarie, som indtraf. Bekræft mængder, gebyrer og kontoplacering, og registrér så den tid, der er gået. Hvis resultatet afviger fra matricen, skal det undersøges, om årsagen var en regelmisforståelse, udførelsesforskel eller regnskabsfejl. En lille uforklaret uoverensstemmelse kan afsløre en gentagelig procesfejl, selv når den samlede sag tilfældigvis var rentabel.
En udbetalingsmatrix i prosa er nyttig, fordi den tvinger den foreslåede kombination til at give mening ét udfald ad gangen. Den forbinder kontraktbetydning med mængder, omkostning og kapitaltidspunkt. Forbindelsen er grundlaget for analyse af arbitrage på begivenhedsmarkeder; prisforskellen bliver først informativ, efter at kontoens mulige resultater er eksplicitte.